+200 boligejere anbefaler Boligtegneren.

Boligtegneren

Skal man vælge åbent samtalekøkken eller lukket køkken?

Valget mellem et samtalekøkken og et lukket køkken bag dør, handler sjældent kun om stil og æstetik. I praksis handler det om, hvordan I lever jeres hverdag

Sådan vælger du rigtigt til jeres hverdag

Valget mellem et samtalekøkken og et lukket køkken bag dør, handler sjældent kun om stil og æstetik.
I praksis handler det om, hvordan I lever jeres hverdag, hvordan jeres familie fungerer, og hvilke behov I har i dagligdagen.
Nogle familier elsker, at køkkenet er husets naturlige samlingspunkt, hvor madlavning, lektier, samtaler og gæster smelter sammen. Andre foretrækker et køkken, der fungerer som et roligt og effektivt arbejdsrum, hvor man kan lukke døren til rod, støj og madlugte.

Der findes ikke ét rigtigt valg, men der findes et valg, der er rigtigt for jer.

Hvis du er i tvivl om hvilken køkkenløsning der passer bedst til jeres bolig og jeres hverdag, er det vigtigt at se på mere end blot plantegninger og inspirationsbilleder.

Køkkenet er et af de rum i huset der bruges mest, og små fejl i planlægningen kan mærkes hver eneste dag.

Åbent samtalekøkken

Åbent køkkenalrum og samtalekøkken i hverdagen

Et åbent køkkenalrum med samtalekøkken er for mange blevet symbolet på det moderne familieliv.

Når køkkenet er åbent mod stue og spiseplads, bliver den der laver mad, automatisk en del af fællesskabet.

Det skaber nærvær og gør det lettere at være sammen, også selvom man laver forskellige ting.

For børnefamilier kan det være en stor fordel, fordi man kan holde øje med børnene, mens aftensmaden tilberedes.

Samtidig stiller et åbent køkkenalrum større krav til planlægningen. Støj fra opvaskemaskine, emhætte og køkkenmaskiner kan hurtigt fylde mere, end man forventer.

Madlugte og visuel uro fra køkkenet, bliver også en del af opholdsrummet. Derfor er det afgørende, at både akustik, ventilation og køkkenets indretning tænkes grundigt igennem fra starten.

Hvis du vil dykke mere ned i forskellene på åbne og lukkede løsninger, kan du læse mere her:

Hvorfor vælger man et lukket eller åbent køkken?

Lukket køkken bag dør = Ro, funktion og overblik

Et lukket køkken bag dør, giver en helt anden form for ro.

Her kan køkkenet fungere som et arbejdsrum, hvor fokus er på madlavning og funktionalitet, frem for præsentation.

Det betyder at man kan lukke døren, når opvaskemaskinen kører, eller når der er rod på bordene.

For mange giver det en større mental ro i hverdagen, fordi køkkenet ikke konstant er synligt.

Et lukket køkken kan også være en fordel i boliger med begrænset plads, hvor man ønsker at adskille funktionerne tydeligere. Ulempen er, at man kan miste noget af det sociale, især hvis man ofte har gæster, eller hvis køkkenet bruges meget, mens resten af familien opholder sig i stuen.

Vil du have hjælp til at vurdere, hvilken rolle dit køkken skal spille i boligen, kan du læse mere her:

Skal dit køkken være husets hjerte eller et arbejdsrum?

Skabsplads og højskabe er afgørende for om køkkenet fungerer

Uanset om du vælger et åbent eller lukket køkken, er skabsplads næsten altid den faktor, der har størst betydning for om køkkenet fungerer i hverdagen. Mange undervurderer, hvor meget opbevaringsplads der reelt er behov for, når service, tørvarer, gryder, køkkenmaskiner og affaldssortering skal have faste pladser.

Højskabe er ofte en effektiv løsning, fordi de udnytter rummets højde og skaber orden.

For mange højskabe kan dog få køkkenet til at virke tungt og dominerende, især i et åbent køkkenalrum.

Derfor er det vigtigt at tage stilling til, om I ønsker maksimal opbevaring eller et mere let og åbent udtryk, hvor færre ting er gemt væk.

Du kan læse mere om dette emne her:

Mange oplever mangel på skabsplads i deres køkken.

Køkken øen og dens betydning for flow og funktion

Køkkenøen er et populært valg i mange samtalekøkkener, men den kræver god plads og gennemtænkt planlægning, for at fungere optimalt. En køkken ø kan give ekstra bordplads og samle familien, men hvis der ikke er tilstrækkelig passage omkring den, kan den hurtigt blive en hindring i hverdagen.

Placeringen af kogeplade eller vask i køkken øen, har stor betydning for hvordan køkkenet bruges.

En kogeplade i øen kan gøre madlavningen mere social, men stiller krav til emhætte og sikkerhed

En vask i øen kan skabe et godt arbejdsflow, men betyder også, at rod og opvask ofte er synligt.

I lukkede køkkener kan en traditionel vægopstilling med god bordplads og højskabe i mange tilfælde fungere bedre, end en køkken ø.

Køkkenets maskiner og det reelle behov

Valg af og placering af køkkenets maskiner, har stor betydning for ergonomi og daglig brug.

Især opvaskemaskinens placering i forhold til vask og serviceopbevaring, kan gøre en markant forskel i hverdagen.

Det samme gælder ovne, køleskab og affaldsløsninger.

Mange overvejer, om de har brug for én eller to ovne. For nogle familier giver det stor værdi med en ekstra ovn eller  en kombiovn, mens det for andre er vigtigere at prioritere mere bordplads, bedre opbevaring eller mere holdbare materialer. Det afgørende er, at vælge ud fra jeres faktiske behov frem for idealbilleder.

Læs mere her:

Hvor mange maskiner bør man have i sit køkken?

Materialist eller minimalist. Hvad passer til jer?

Til sidst handler køkkenvalget også om personlighed og tempo i hverdagen. Nogle familier trives bedst med mange funktioner, ekstra maskiner og maksimal opbevaring, fordi det giver overblik og overskud.

Andre foretrækker færre ting, mere visuel ro og et køkken, der ikke fylder mentalt, især i et åbent køkkenalrum.

Der findes ikke et rigtigt eller forkert valg, men der findes et valg, der passer bedre til jeres måde at leve på.

Køkkenets stil påvirker både indretning, opbevaring og hvordan rummet opleves i hverdagen.

Vil du finde ud af, hvilken type du er, kan du læse mere her:

Skal dit køkken være materialistisk eller minimalistisk?

Vælg efter jeres hverdag og få hjælp før I bestiller

Når køkkenet planlægges ud fra jeres reelle hverdagsmønstre og ikke kun ud fra trends, er chancen langt større for,

at I ender med en løsning, der fungerer i mange år. Det er altid billigere og nemmere at justere på planløsning, flow og køkkenindretning på tegnebrættet, end efter køkkenet er bestilt.

Hos Boligtegneren hjælper vi jer med at gennemgå planløsning, køkken flow og valg af løsninger, før I træffer de endelige beslutninger. På den måde undgår I klassiske køkkenfejl og får et bedre grundlag for dialogen med køkkenleverandøren.

Kontakt os her for en uforpligtende dialog om jeres projekt:

FAQ: Samtalekøkken eller lukket køkken

Hvordan ved vi, om vi vil trives med et åbent samtalekøkken?

Det afhænger af jeres tolerance over for støj, rod og lugt, samt hvor meget tid I opholder jer i køkkenet i hverdagen, også når der ikke er gæster.

Kan man kombinere et samtalekøkken med mulighed for at lukke af?

Ja, mange vælger løsninger med skydedøre, glaspartier eller fleksible adskillelser, så køkkenet kan være åbent til daglig og lukkes ved behov.

Hvor meget plads kræver en køkken ø for at fungere ordentligt?

En køkken ø kræver mere plads, end mange regner med. Der skal være god passage hele vejen rundt, ellers bliver den en hindring i hverdagen.

Hvilke køkkenvalg fortryder folk oftest efter indflytning?

De mest typiske ting folk fortryder i deres køkken, handler om for lidt skabsplads, uhensigtsmæssig placering af opvaskemaskine og valg af maskiner, der ikke matcher det reelle behov.

Er et lukket køkken mindre attraktivt ved bolig salg?

Nej, ikke nødvendigvis. Mange købere værdsætter ro, funktionalitet og muligheden for at lukke køkkenet af, især i familier med børn eller i boliger med begrænset plads.

Få hjælp til familiens vigtigste kapitel

Book gratis rådgivningsmøde

Vi omdanner jeres drømme og ønsker til et konkret projekt, og sikrer jer byggetilladelse

Udfyld formularen

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og få et gratis og uforpligtende tilbud.
Alle henvendelser besvares indenfor 48 timer.

Projekttype
Vedhæft håndskitse (valgfrit)

Tilmeld dig

Bliv ven af Boligtegneren

Udfyld formularen og bliv kontaktet.
Alle henvendelser besvares indenfor 48 timer.